Reklamebureauet BBDO 1995-2000


af Peter Lars Jensen

I efteråret 1995 blev jeg kontaktet af daværende IT-ansvarlig
Tim Frank Andersen, BBDO, som i stedet for IT-funktionen havde fået ansvaret for en ny afdeling. Han ønskede at hente mig til Nyhavn i København for at arbejde som IT-chef for reklamebureauet BBDO. Jeg tog mod jobbet og startede 1. december 1995.

For mig var det lidt af et ønskejob, men også klart en udfordring. BBDO var kendt i branchen for at være et af de største og bedste bureauer i Danmark og for store dele af den niche af IT-branchen som jeg kom fra, var der også forbundet en vis prestige i at arbejde for BBDO – de havde nemlig
Apple som worldwide kunde. Altså stod de for at lave reklame for den computer, jeg de seneste mange år havde brugt 100% af mit professionelle virke og størstedelen af min fritid ditto.


St. Kongensgade 72 ligger gennem porten inde i gården - ikke et byggeri man regner med at se derinde.


Min første store udfordring lå i at gennemføre en flytning af bureauet fra Nyhavn til St. Kongensgade. Opgaven bestod bl.a. i at etablere serverrum, telefoni og netværk til godt 60 ansatte. Det var en kaotisk opgave, idet alt sammen skulle foregå med kort forberedelse og samtidig med en større ombygning af det nu tidligere og krakkede Lannung Bank og senest Rigsretten, som her kørte den langvarige rigsretsag mod tidligere Justitsminister Ninn Hansen (også kendt som ”
Tamilsagen”). Så mellem håndværkere, arkitekter og flyttefolk sad vi hver især med hver vores flyttekasse(r) og forsøgte at skabe de nye rammer for bureauet.


Der er glastag og ét stort centralt rum med balkon på 1. salen og kontorer under og over søjlerne.


Gennem de næste 5 år opbyggede jeg så en IT-afdeling bestående af faste medarbejdere og freelancere og med en ”kundekreds”, som ud over BBDO også bestod af søsterselskaberne BBDO Business Communication, Networkers,
Sepia og Sunrise. Senere kom også egentlige konkurrerende bureauer ind i ”biksen” (bl.a. Wibroe, Duckert & Partners), hvilket afslutningsvis førte til en egentlig outsourcening af min IT-afdeling – mere herom senere.


Serverrummet som blev bygget op fra bunden og sidst i 90'erne antog en anseelig størrelse.


Opgaverne for min afdeling bestod i det væsentligste i at være driftsansvarlige, udøve service og support, udvikle og vedligeholde installationerne samt strategisk planlægning – bl.a. omkring en samlet infrastruktur bureauerne imellem.


Julekort fra BBDO Teknik anno 1998. Fra venstre Henrik Larsen, David Tassicker, Brian Jønch,
Mig og på brandslukkeren, brandmand Mogens Nielsen, som den dag var på vagt.


Efter ca. et halvt år blev min chef, Hans Ryberg gået og min nye blev Adm. direktør
Lars Thomassen. Efter en turbulent tid, med en større udskiftning af personalet, en masse person-fnidder og dårlig stemning, blev der ansat en ny kontakt-direktør, Michael Chr. Knudsen, som bl.a. også viste sig at have glimrende evner til at klinke skårene, ændre den dårlige stemning og få holdånden og bureauets selvtillid til vokse sig stor og stærk. I 1998 bliver Michael Chr. Knudsen forfremmet til Adm. Direktør og Lars Thomassen helligede sig bestyrelsesarbejdet og en international europæisk toppost i BBDO Europe. Jeg skiftede dermed igen chef.

I marts 1999 fik jeg overrakt Årets Gulerod 1998 og kunne smykke mig med en titel som noget i stil med årets medarbejder. Jeg fik ved den lejlighed en "nål" og en flot og rosende tale fra Michael Chr. Knudsen.


Hvert år blev der lavet marketing materiale - ofte på og med dyrt papir
og tryk. I 1996 blev der lavet en avis (BT var kunde på bureauet).


Naturligvis med annoncer og reklamer lavet af BBDO for bureauets kunder og med redaktionelt indhold forfattet af bureauets tekstforfattere og AD'er.

Året efter opstår der uenighed mellem Lars Thomassen og Michael Chr. Knudsen om bureauets kurs, hvilket til store dele af medarbejderenes ærgrelse, sorg og skuffelse resulterer i, at Michael Chr. Knudsen må forlade bureauet i sommeren 1999 (er i dag ansat på reklamebureauet
Bates). Jeg skifter igen kortvarigt chef, denne gang er det bestyrelsesformand Bjarne Egedal, som kortvarigt tager over.


I 1998 blev dette "familiebillede" taget uden direktionen. Det var en gave til dem.


Det næste halve til hele år opleves mere eller mindre som et paladskup. Der bliver ansat et ledelses-trekløver med Juliane Meulengracht (tidligere frem til 1996 projektleder på BBDO) i spidsen som Adm. Direktør. Inden for meget kort tid stiger medarbejderstaben fra 60 til godt 90 ansatte og gamle medarbejdere forsvinder i stort tal.


Da den nye direktion trådte til blev der udsendt en stor kogebog med titlen "Nye boller på suppen". Hver medarbejder
bidrog med hver deres opskrift på et helsides opslag. Min var naturligvis en "Apple-kage". Se opskriften
her.


Samarbejdet med den nye ledelse fungerer for mit vedkommende ikke optimalt og sammen med bestyrelsen bliver vi enige om en plan, som betyder, at jeg får mulighed for trække hele min afdeling ud af BBDO, blive selvstændig og kontraktligt etablere et kundeforhold til bureauet. Aftalen bliver skrevet under i marts 2000 og firmaet
MainBrain bliver født.
 
Bureauets fester.
Festerne på BBDO var én af de helt store ting gennem flere år. Der var altid mindst to arrangementer: sommerfesten og et julearrangement. Julearrangementet stod i børnenes tegn. Bureauet blev pyntet op først i december med guirlander, gran og lys. Lørdagen umiddelbart før juledagene blev kunder, venner af bureauet og ansatte med deres familier så inviteret til det helt store kalas med gratis juletræer til alle, alle placeret indenfor i stueetagen, hvilket fik receptionen og indgangspartiet til at ligne en indendørs skov. Man blev taget imod i gården af hornorkester, der naturligvis spillede julehymner og så en lille fold med halm og bureauets varetegn – æsler. Indenfor var der udover juletræerne dækket op på førstesalen med juleknas, hjemmelavet konfekt, chokolade og gløgg. I stueetagen var der så tradition for julemand og trylleshow med en af byens magikere. Prikken over i’et var den opstillede pølsevogn i gården – så man lige kunne få sig en hotdog og en
Cocio på vej hjem.


En af sommerfesterne endte på Charlottenlund Fort.


Sommerfesterne var en historie for sig selv. Der var stort set altid tale om temafester, uden påhæng og den store tegnebog havde altid været fremme. Der var tradition for at alle skulle føle, at dette års sommerfest var større, vildere og flottere end sidste års ditto.

Et år var temaet ”Hospital”, hvilket betød at hele bureauet var iscenesat som et hospital - The Carrot Clinic. Der var skaffet hospitalssenge, stativer med drop til velkomstdrinken, hospitalstøj med alt fra rengøring til overlæge med navneskilte og fuldt udstyr og så naturligvis skotskternet slåbrok, tøfler og gangstativ til direktøren og bestyrelsesformanden. I gården holdt en ambulance med blåt blink parkeret sådan lige for at tage imod.

Aftens underholdende indslag var en hyret flok ubehøvlede og klodsede tjenere, der stod for serveringen og bl.a. også udførte et ”Klodsmajor-stunt”, hvor én af dem faldt ud over balkonen fra 1. sal og ned på stuens flisegulv (troede vi). Senere samme aften var der genial optræden af
Master Fatman inden resten af natten blev hårdt styret af orkester og discjockey med partymusik til den lyse morgen.


Hospitals-temafesten var en total-teater oplevelse, hvor vi selv
var hoved- og birolleindehavere. Jeg mener, at jeg var portør...


Et andet år var hele bureauet blevet omdannet til en kulisse fra 1001 nats eventyr. Vi var umiddelbart inden festen blevet transporteret til
Admiral Hotel ved Amalienborg og alle havde været ud og leje kostumer med arabiske snit og mønstre. Kun én skilte sig radikalt (og måske nok også storpolitisk) ud. Tony (Anthony Aconis), som har jødiske rødder, var blandt alle os, der var klædt i turbaner, kjortler og burkaer, klædt ud som ortodoks jøde, med kalot, slangekrøller og hele pibetøjet – kanon griner!

Bureauet var igen udsmykket på fineste vis, med malede kulisser, vandpiber, røgelse, slanger, kameler og opstilling af et ægte og ret stort beduintelt inde midt i bureauets stueetage. Herinde var der orientalske puder på gulvet og der blev serveret lette anretninger og velkomstdrinks.

Inden festen var der ligeledes tradition for, at der skulle foregå noget aktivt og hyggeligt udenfor bureauet. Et år var der lejet et gammelt flot tomastede sejlskib, som stod ud fra havnen ved Amalienborg med alle bureauets mandlige medarbejdere. Vi fordrev tiden med at fiske og sole os, mens skibet sejlede op til Vedbæk, hvor vi blev mødt af speedbåd med vandski og bilslange til fri afbenyttelse.

Kvinderne var blevet kørt til
Hotel D’Angleterre, hvor der var hyret skønhedssalon til hår, hænder, negle og diverse smukseringscremer og ansigtssmørelse.

En temafest på BBDO var sjældent kedelig og klart ikke noget man skulle gå glip af.
 
Rejserne.
Gennem årene blev det til en del rejser for og med bureauet. De fleste i kraft af min stilling som IT-chef, men en enkelt også en sommerfest, hvor hele bureauet blev fløjet til
Barcelona i Spanien på en forlænget weekend med alt betalt. Det var i september 1998. Barcelona er en skøn by hvor vi spiste tapas på fortovscafeerne, spadserede ture på Ramblaen og oplevede de storslåede arkitektektoniske perler som f.eks. Gaudi’s La Sagrada Familia og Casa Batllo.


Barcelona - tv. Gaudi’s La Sagrada Familia, midten -
spadsertur på Ramblaen, th. Gaudi’s Casa Batllo.


Det gik i øvrigt ikke stille af sig. Efter en storslået middag på Barcelona’s havnepromenade besluttede vi alle at tage en tur op i bjergene oppe bag byen for at gå på diskotek. Mikkel og Johan havde ikke så travlt, så de fik den ”lyse” idé, at de ville drikke et par øller på dækket af én af de meget store og meget dyre lystyachter, der lå i havnen. Ganske vist lå de bag hegn og pigtråd, men det kunne med lidt besvær forceres.


BBDO Teknik samlet omkring flyglet i hotellets lobby.


At stedet viste sig at være spækket med infrarødt elektronisk udstyr, som betød, at der indenfor ca. 5 minutter ankom en halv snes politibiler med blåt blink og sirener, var så en anden ting. Havde det været hjemme i Danmark kunne man måske have talt sig ud af denne dumhed, men spansk politi er ikke sådan at spøge med, så vi så faktisk ikke mere til de to før de efter flere dages fængselsophold og to-tre dage efter, at vi andre var kommet hjem til København, lidt småflove, endeligt dukkede op på bureauet.

Dagen efter episoden var stemningen lidt trykket og vores direktør forsøgte uden held via det danske konsulat at få dem med hjem, dog uden at dette lykkedes.

Belgien blev et af de rejsemål jeg oftest besøgte. Et af mine større infrastruktur projekter var central fildistribution på bureauerne. Produktet vi implementerede hed FileWave og var udviklet af den belgiske softwareproducent Wave Research, der boede lidt uden for
Mechelen, midtvejs mellem Bruxelles og Antwerpen i et gammelt smukt palæ. Jeg besøgte dem første gang i 1996, hvor Lene var med og vi fik mellem møderne og efter konferencerne tid til at opleve og snuse lidt rundt i både Mechelen og Bruxelles. Her opstod også min forkærlighed og smag for belgisk øl. De følgende mange år var jeg i Belgien ved flere lejligheder – på konferencer, kurser og møder.

London, Paris, Amsterdam og Frankfurt stod også på fartplanen enten i forbindelse med
BBDO Worldwide, eksterne leverandører eller Apple. Netop BBDO Worldwide var årsagen til, at jeg i 1996 var en lille uge i New York. BBDO’s hovedkontor ligger i New York og jeg blev sammen med IT-chefer fra hele verden inviteret til konference i The Big Apple.

Jeg blev indlogeret i en lejlighed på Manhattan med to soveværelser, to toiletter, køkken og stue. Desværre var jeg alene afsted, så pladsen virkede lidt voldsomt – nøjagtig som stort set alt andet i New York.

BBDO’s kontor var en stor skuffelse. At pakke ca. 800 mennesker ind i godt 10 etager i et højhus på Manhattan virker ikke på nogen måde imponerende eller interessant. Jeg havde forventet mig noget mere af et kreativt miljø. Men på traditionel amerikansk facon sad alle medarbejdere i små mørke kontorer med neonlys og absolut de færreste havde overhovedet vinduer ud til gaden, så der i det mindste kunne komme lidt dagslys ind.

Jeg fik kortvarigt hilst på BBDO Worldwide’s gud no. 1,
Allen Rosenshine, adm. direktør for en virksomhed med 297 bureauer i 74 lande og jeg fik mig herudover en stribe gode internationale kollegaer, som jeg de kommende år havde stor glæde af at kunne sparre med i mange helt overordnede og specifikke problemstillinger.


Derek Tom og jeg mødets med Derek's kusine, som
bor i NY og vi gik bl.a. på en glimrende thai restaurant.


En af dem jeg kom tættest på var
Derek Tom, som var IT-chef for BBDO i Hong Kong. Derek og jeg holder stadig kontakten vedlige. Han og jeg tog i vores fritid på en del siteseeing rundt om og på Manhattan. Vi fik set Frihedsgudinden og New Yorks imponerende skyline fra East- og Hudson River, FN-bygningen, Chinatown, Rockefeller Center, East Village, Wall Street, Empire State Building og World Trade Center…


Udsigten op ad (nord) Manhattan, set fra World Trade Centers sydtårn. United Airlines
Flight 11 kom netop herfra og ramte det nordlige tårn, som ses til venstre i billedet.


Billederne og oplevelsen fra World Trade Center er stadig noget der virker helt surrealistisk på mig. Der var langt op – det sidste stykke med rulletrapper. At disse tårne styrtede i grus den 11. september 2001 og tog et hav af mennesker med sig ned, gyser stadig i mig den dag i dag. At blive fanget helt oppe, uden at være i stand til at komme ned, står for mig som noget virkeligt hårrejsende og uudholdeligt. Jeg kan stadig få den uhyrlige tanke: Hvad nu hvis jeg havde stået på taget den dag og set United Airlines Flight 11 torpedere World Trade Centers nordlige tårn? Havde jeg i panikken og forvirringen kunne nå ned, inden det andet fly ramte sydtårnet, jeg befandt mig i et kvarter senere? Eller… Det løber koldt ned af ryggen og på en eller anden måde bliver denne ”fjernsynsoplevelse” meget virkelig for mig.

I januar 1998 var jeg i San Francisco til MacWorld Expo, som blev afholdt i The Moscone Center. En stor konference med et hav af mennesker. Jeg var med en tidligere kollega fra Apple Center GreenHouse, John Walsh og vi mødtes derovre med en større danskerkoloni, bestående af kollegaer, leverandører og andre samarbejdspartnere fra den danske Apple branche.

Konferencens højdepunkt var den legendariske og traditionelle ”Keynote” afholdt af Apple’s højt respekterede og karismatiske leder CEO,
Steve Jobs. En stor oplevelse. Flere tusinde var samlet i salen og da Mr. Jobs gik på scenen og leverede et gennemført, professionelt og underholdende show, var det som at være til en rockkoncert af de helt store. Jubel, klapsalver og tilråb – her var der virkeligt samlet et stort antal ”die hard Apple evangelists”. Samme aften blev vi inviteret til reception sammen med Apple Danmark og senere på aftenen blev vi taget med på et af San Francisco’s hotte in-steder.


Indgangen til "Mekka". Apple's hovedkvarter i Cupertino, Sillicon Valley.


Et andet af højdepunkterne på turen var et besøg i Apple’s hovedkontor på 1 Infinite Loop, Cupertino, Silicon Valley godt 60 km syd for San Francisco. Et stort kontor kompleks hvor vi blev budt velkommen af repræsentanter for Apple, som viste os rundt og fortalte om stedet og dets virke. Slutteligt var der besøg i det tilhørende Apple Shop Outlet og vi fik alle shoppet til den helt store guldmedalje – tøj, kontorartikler og software med det lille eftertragtede æble diskret placeret.


Vi gik os en tur på den gamle og legendariske stålbro, Golden Gate
Bridge, hvorfra man har et glimrende udsyn til San Francisco og Alcatraz.


Herudover brugte vi en del tid på udflugter til bl.a. Golden Gate og andre seværdigheder i og omkring San Francisco. Et stort indtryk gav det at besøge
Alcatraz. Et uhyggeligt fængsel på en klippeø i San Francisco bugten, der helt frem til 1963 blev betragtet som et af USA’s bedst bevogtede fængsler. Det har bl.a. huset personligheder som Chicagos Al Capone og Machine Gun Kelly. Tænk at rådne op her i dette benhårde og rædselsfulde fængselsmiljø.

San Francisco var et dejligt bekendtskab. Den virker lidt mindre amerikansk, vel egentlig en smule europæisk. Vi nød turene i sporvognene op og ned af de stejle gade i og omkring Downtown San Francisco og gik nogle dejlige ture i det gode og forholdsvise varme vejr (18-20ºC) på denne årstid på molerne langs Fisherman's Wharf og i Chinatown.

Afslutning.
I marts 2000 sluttede jeg hos BBDO som IT-chef og startede som tidligere nævnt eget firma op (MainBrain) sammen med mine medarbejdere fra BBDO’s IT-afdeling. Vi fortsatte med at arbejde for BBDO, men nu med en relation som kunde/leverandør. BBDO var stadig kunde hos MainBrain, da jeg forlod selskabet 31. december 2002.


Peter Lars Jensen
Copyright ©2001